Til at løse opgaven skulle vi desuden inddrage både hårde og bløde materialer, ligesom det var et krav, at møblet havde en konkret brugsværdi.
Idé: Jeg ønskede at lave en stol, der afspejler de behov man har, når man som jeg bor i København og på meget lidt plads. Stolen skulle derfor være flerfunktionel, den skulle ikke bare være en stol, men også kunne bruges til andre formål. Stolen skulle udformes som en blanding mellem en skammel og en stol. Når puden ligger på stolen, er man ikke i tvivl om, at det er en møbel, der er beregnet til at sidde på. Men når puden tages af, skal stolen også kunne bruges til andre formål. Man kan bruge den som natbord på sit lille kollegieværelse, som bakkebord eller man kan bruge den til at stå på, hvis man skal nå ting, der er højt oppe. Stolen skal være robust og samtidig enkel i sit design. Træet skal være lyst og let, og den skal være nem at flytte rundt på.
Realisering: Under den tekniske del af design- og fremstillingsproces blev jeg sat på prøve. Jeg har aldrig bygget et møbel, der var mere avanceret end at jeg kunne sømme det sammen. Under forhandling med min underviser, blev vi enige om at både sider og siddebræt skulle dyvles sammen. Jeg havde aldrig prøvet at dyvle før, men jeg fik en hurtig introduktion og gik derefter i gang med at måle op og skære stolens dele ud.
Jeg sleb benene til. Siderne til stolen sleb jeg på den elektroniske sliber, så de fik en fin buet form. Det var først da jeg skulle til at dyvle, at jeg for alvor kom i vanskeligheder. Vores underviser i træarbejde var ikke tilstede, og jeg måtte prøve mig frem selv. Jeg fik boet huller i benene. Hullerne i siderne var vanskeligere at lave, fordi de var for lange til at komme ind under boremaskinen. Jeg måtte derfor lave hullerne med en håndholdt boremaskine, med fare for at hullerne ikke blev vinkelrette.
Som vist på billedet lærte Kurt mig en fremragende dims at kende. En ting man spænder på træet, som gør at boremaskinen borer vinkelret ned. Han fortalte mig dog også, at jeg skulle have målt hullerne på det modsatte stykke træ af, inden jeg limede dyvlerne fast. Det kunne man gøre med sådan en lille spids, man satte ind i hullet, som så lavede et mærke på det modsatte stykke træ. Nu måtte jeg sjusse mig frem til, hvor de skulle være. Derfor kom ikke alle sider til at sidde helt lige på benene.
Efter at have dyvlet sider og ben sammen, manglede jeg en bund til min stol. Vi havde ikke i forvejen noget træ, der var oplagt at bruge, så jeg måtte redefinere min stol en smule og tage i Silvan og købe en plade.
Jeg købte en plade med målene 39,5 x 39,5. For at den skulle kunne passe ind i skelettet savede jeg 4,2x4,2 cm af hvert hjørne. Derefter skruede jeg den fast i bunden, op under stolens sider.
Nu begyndte det store slibearbejde. De steder benene ikke sad helt lige på skulle slibes ned, så stolen fik en rent og jævnt udtryk. Jeg ville gerne have ben og sider til at gå i ét med hinanden.
Lørdagen efter tog jeg i Stof2000, for at købe ind til stolens siddepude. Jeg købte en skumplade, der målte 40x40 cm og en halv meter stof i grov bomuld.
