Hæklede kurve

Jeg har eksperimenteret lidt med at hækle kurve. Jeg begyndte fra bunden med en 'magisk ring'. 

TRYK MED TRANSPERANS

METODER TIL TRYK

Viskelædertryk og tryk med bogbindingspapir/hyldepapir. 

BETON

Da jeg læste om opgaven, som lød på, at vi skulle støbe i beton, begyndte at researce lidt på det. Jeg fandt ud af, at beton ofte er blevet brugt til at støbe krukker eller bede til haven. Jeg fik derfor den idé at støbe en lille krukke til krydderurter, som kunne indgå i 'Design til måltidet'- opgaven og både have en æstetisk og anvendelig funktion på et spisebord. Jeg startede med at finde de forme, som jeg kunne tænke mig at støbe i. Disse blev olieret med solsikkeolie for at sikre, at betonen kunne løsrives formen. 

Vi fandt nogle blade og trækløvere til at beklæde formene med, for at skabe struktur i krukkerne. 

Vi fik blandet betonen med lidt hjælp fra Lars.

Herefter fyldte vi formene med cement.

I den ene form satte jeg er plastikkrus oveni, for at lave en uddybning til at plante i. Herefter satte vi det hele til tørre. Det har bedst af at stå i lang tid, gerne en uge, inden man tager det ud af formen.

Efter en uge...

BØRSTENBINDING

Jeg har aldrig prøvet at binde børster før, så jeg besluttede mig bare for at prøve mig lidt frem. Jeg havde derfor ikke tænkt den helt konkrete funktion ind i designet, da jeg gik i gang. Jeg besluttede mig for, at jeg gerne ville lave en flad børste med et lille håndtag, så den var rar at have i hånden. Jeg tegnede hullerne op på et bræt. Hullerne skulle være på linjer, forskudt af hinanden. Herefter borede jeg huller i 2 mm tykkelse hele vejen igennem brættet.

Jeg satte et stykke tape på et 4 mm bor, som markerede hvor langt jeg nu skulle bore ned i de 2 mm huller. Jeg skulle nemlig kun bore halvvejs ned, lige så langt ned, som børstehårene skulle sidde.

Herefter lavede jeg en bane til kobbertråden, som jeg skulle sy med. Det ville gøre det lettere for mig bagefter at sætte et ekstra stykke træ på, som skulle skjule syningerne.

Teknikken til at sætte børsterne i er nogenlunde den samme, som man bruger, når man laver rya. Man tage et lille stykke børste, som foldes på halvt, når den trækkes den i hullet.

Herefter fik jeg (eller Lars) skåret en tynd skive træ ud, som skulle sættes på bagsiden af børsten.

Den blev limet fast og sat i spænd: 

DESIGN TIL MÅLTIDET - MOODBOARD

Mit moodboard ligger på pinterest.

OPGAVEN

I grupper på 2-3 deltagere skal I idégenerere og idéudvikle genstande til et defineret måltid. Arbejde med både hårde og bløde materialer

IDEER:
Japansk/nordisk- inspireret frokostbord i natuten
Keywords: sanselighed, enkelthed, mønstret
En stofserviet foldet i origami
Salatbestik i træ
Træplatter - runde miniskærebrædder

Små betonkrukker til krydderurter

IDÉUDVIKLING

ÅBEN SKOLE

Innovation og entreprenørskab i håndværk og design

I fagformålet for faget håndværk og design står der, at en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. I en skolemæssig sammenhæng er innovation og entreprenørskab nye begreber – så hvordan skal disse inkorporeres i et fag som håndværk og design? Ifølge Undervisningsministeriet har netop håndværk og design her en særlig forpligtelse, fordi faget er knyttet til idéudvikling, problemløsning og produktudvikling. ”Efterhånden som eleverne i undervisningen begynder at magte håndværksmæssige færdigheder stilles de overfor udfordringer om at forny, forbedre eller eksperimentere sig frem til produkter, som for eleverne er innovative.” (Læseplan for håndværk og design, 2014). Parallelt med den innovative kompetencer, skal eleverne også opnå erfaring med entreprenørskab. Det handler her særligt om at have øje for, hvordan produkter kan have værdi for andre. En entreprenant tilgang kunne fx indeholde et lokalt samarbejde, hvor eleverne skulle lave legeredskaber til en institution. En del af den entreprenante tilgang indeholder altså også en bruger/målgruppeanalyse samt en analyse af stedet og de muligheder, som stedet indbyder til.

I fagformålet for Håndværk og design står der beskrevet, at eleverne skal udvikle håndværksmæssige kompetencer gennem praktiske og sansemæssige erfaringer. Elevernes sansning skal derved være redskabet for at kunne opfylde kravet til undervisningen, der udover styrkelsen af håndværksmæssige kompetencer også består af at styrke elevernes innovative kompetencer. I denne forbindelse bruger vi Lektor, Ebbe Kromanns definition af innovationsbegrebet: Kreativitet, der er italesat og systematiseret, kategoriseret, idémodnet og analyseret med henblik på at skabe værdi til glæde for andre. (Kromann, 2013). Ved denne definition må det forstås, at innovation så absolut bør ses i forlængelse af kreativitetsbegrebet, der defineres som følge: fornyelse, der gør en praksis bedre, mere effektiv og bæredygtig (Tanggaard, 2010). Samtidig påpeger Kromann, at kreativitet sker i en proces med andre i et socialt samspil (Kromann, 2013). Det innovative aspekt opstår derved, når denne kreativitet bliver bearbejdet, og det er derfor ikke muligt ikke at medtænke omverden i denne bearbejdelse, da man bearbejder kreativiteten indenfor en social kontekst, der altid vil blive rammesat af omverden og dens aktører. Dette giver faget Håndværk og design et stort potentiale i opfyldelsen af et af folkeskolereformens nye krav; ’åben skole’. Heri skal skolerne åbne sig mod det omgivende samfund og inddrage lokalsamfundets mange ressourcer i skoledagen (UVM, 2015)

I forenklede fælles mål for Håndværk og design lægger kompetenceområdet ’Design’ mange steder op til kreativ udfoldelse og innovativ tænkning. Det ses blandt andet under færdighedsmålet ’Idéudvikling’, hvor eleverne først skal kunne skitsere eller formulere enkle idéer inden for givne rammer og derefter udvikle idéer fra hverdagslivet. Dette færdighedsmål lægger dermed op til, at eleverne i deres idéudvikling skal kunne forny og arbejde videre ud fra noget allerede eksisterende, hvilket stemmer overens med vores forståelse af kreativitetsbegrebet. Ligeledes står der som vidensmål for ’Evaluering’, at eleven skal have viden om evaluering og vurdering af produktets værdi for andre. Det er altså et krav til undervisning, at elevernes forståelse af produktudvikling skal indebære en viden og refleksion omkring dette produkts værdi for andre.

1 og 2: KØKKENET
Vi valgte køkkenet som et sted, og besluttede os derfor at tage ud og undersøge hvilke problematikker, der kan opstå i et lille kollegiekøkken, der bliver flittigt brugt af mange mennesker. Vi fandt ud af, at der var store problemer ift. at holde gulvet rent. Madaffald, der havner på gulvet, når folk laver mad eller flygtigt tørrer bordet af. En problemstilling, som vi herefter begyndte at idéudvikle på. I vores egen kreative og innovative designproces har vi taget udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan kan vi undgå at madaffald ender på gulvet under og efter madlavningen i kollegiekøkkenet? Vores idé var, at designe et forklæde, der på en eller anden måde kunne tilkobles bordpladen, så der ikke var noget gab mellem person og køkkenbord. På denne måde kunne vi sikre at madaffaldet ende i forklædet frem for på gulvet. Affaldet skulle således let kunne fejes ned i forklædet og bæres over i en skraldespand.

Kollegiekøkkenet så beskidt og rodet ud:

Derfor idéudviklede vi på et forklæde, der let kunne opsamle køkkenaffald...

Produktionsprocessen:

3. HVAD KAN HD-FAGET BIDRAGE MED TIL DETTE STED?
Køkkenet er et sted, der skal kunne anvendes funktionelt på mange forskellige måder. Der kan således opstå problemstillinger inden for sikkerhed, affaldssortering, organisering af inventar, rengøring, indretning. Hvordan kan vi løse problematikker inden for disse emner, på en måde, som opleves som menings- og værdifuld for brugerne? I håndværk og design-faget vil vi sammen med eleverne kunne undersøge og lokalisere nogle af disse problemstillinger, med det formål, at prøve at løse én af disse i et velovervejet design, som ligeledes skal ende ud i et færdigt produkt.

4. UNDERVISNINGSFORLØBET

I dette undervisningsforløb tager vi udgangspunkt i problemformuleringen: Hvordan kan vi skabe et produkt, der kan lette arbejdsrutinerne i køkkenet? Det er således også denne problemformulering, eleverne skal arbejde ud fra, når de skal designe og producere. Vi har på forhånd arrangeret et besøg på et industrikøkken i nærområdet, hvor der skal afholdes folkekøkken. Folkekøkkenet kommer til at bestå af frivillige og elevernes opgave er at hjælpe de frivillige til at lette deres arbejdsgang, når folkekøkkenet skal afholdes. I forløbet tager vi udgangspunkt i Dr. Pæd. Mads Hermansen tre faser: Forforståelsesfasen, fordybelsesfasen og feedback-fasen.

Forforståelsesfasen: I denne fase skal eleverne undersøge og gå på opdagelse på stedet. Eleverne bliver bedt om at forberede nogle spørgsmål, som de vil spørge personalet om. Spørgsmålene skal hjælpe dem til at lokalisere nogle af de problemstillinger, der kan opstå, når flere mennesker skal arbejde sammen om at lave mad i et køkken.

Fordybelsesfasen: Eleverne arbejder sammen i grupper og bliver enige om, hvilken problemstilling i køkkenet, de ønsker at hjælpe med at løse. Det kunne fx være en problemstilling omkring sikkerhed, pladsmangel eller rengøring. Eleverne skal nu i gruppen tegne skitser til produktets design. Her anvender vi en ’Vi mødes på midten’- øvelse, hvor eleverne individuelt tegner i hvert sit hjørne og herefter deler idéer med resten af gruppen. I denne fase er lærerens rolle mere tilbagetrukket, og kan bedst betegnes som en ’facilitator-rolle’, der kan guide eleverne i deres problemløsning og eksperimentering.

Feedback-fasen: Evaluerende skal eleverne fremlægge deres problemstilling, idéer og problemløsende produkt for klassen. Fremlæggelsen foregår rent fysisk på stedet, så eleverne får mulighed for at vise, hvordan produktet kan bruges i praksis. Det er ligeledes vigtigt for elevernes egen bevidsthed og erkendelsesproces, at de under fremlæggelsen får sat ord på udfordringer og læring gennem forløbet. Her bliver lærerens rolle mere fremtrædende, når der skal gives feedback og peges på udviklingspunkter fremadrettet.

TEORI:

Lene Tanggaard: At skabe kreativitet i skolen i: Fornyelsens kunst, 2010

Ebbe Kromann: Kreativitet og innovation i: Undervisningskendskab, 2013

Links:

https://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Laering-og-laeringsmiljoe/Den-aabne-skole  

http://www.kl.dk/PageFiles/1295748/laering-i-den-aabne-skole.pdf