I specialiseringsmodulet for Håndværk og design har jeg valgt at specialisere mig inden for origamien. Jeg har bestilt en masse papir hjem fra Japan (på ebay) og har øvet mig i origamiens kunst vha. forskellige tutorials på pinterest og youtube. Med det mønstrede papir og de traditionelle fold kan origamien skabe æstetiske og kunstneriske udtryk i sig selv. Jeg har i dette projekt ønsket at undersøge, om origamien kan være andet en blot en fin foldeteknik. Hvordan man kan bruge origamien mere funktionelt - og ikke mindst: hvordan den kan bruges som teknik i undervisningen i Håndværk og design.
Mulighederne inden for foldning af bogmærker er nærmest uendelige, når vi beskæftiger os med origami. Her er blot ét eksempel:
INSPIRATION: I forbindelse med et forløb om papirkunst i udskolingen, er uroen et oplagt sted at starte. I en uro er der mange forskellige måder at udtrykke sig på. Man kan fx udtrykke en stemning, tolke et stykke musik eller en bog. Et tværfagligt forløb mellem dansk og håndværk og design ligger lige til højrebenet.
En uro skal selvfølgelig have et skelet - noget, som origamien kan hænge ned fra. Her følger mine forsøg på at lave et skelet, der didaktisk giver mening, at tage med ind i en skolesammenhæng. Den første er lavet af dyvelstænger, som jeg har skåret i samme længde, spændt op og boret igennem, således at der kom et halv hul i hver. Bagefter filede jeg hullerne til med rundfilen, indtil de to stykke passede sammen i et kryds og kunne limes.
Her har jeg forsøgt mig i bøjning og svejsning i metal. En ring som skelet kan være med til at give uroen et mere simpelt og minimalistisk udtryk. Metaltråden er blevet kørt igennem en "runder", så den fik sin runde form. Herefter arbejdede jeg med forskellige måder at samle enderne på. Svejsningen egnede sig desværre ikke så godt til kobbermetal. Derfor endte jeg i stedet med at lave "øjne" som samling.
Et forsøg med et firkantet skelet: træstykkerne er skåret ud på rundsav. Med (japansaven?) skar jeg fordybninger på begge midterstykker, således at stykkerne kom til at passe ned i hinanden og dannede et kryds.
Min idé er, at man gennem en uro kan udtrykke en fortolkning/ oplevelse af fx en bog, film, årstid, naturfænomen eller noget andet. Jeg har her lavet en uro, der tager udgangspunkt i filmen 'Totoro'. Totoro er et fantasidyr, der bor i skoven.
Jeg har her lavet en uro, der tager udgangspunkt i årstiden, sommer. Nogle stikord kunne her være: fugle, bier, blomster, træer, sol og strand.