Vi fik til opgave at forsøge os med bøjning i akryl. Vi brugte en passer til at markere, hvor vi skulle skære ud. Vi skar ud på dekupørsaven. Det var lidt af et projekt at skære formen ud, fordi akrylen begyndte at smelte, så snart vi savede i det. Vi måtte derfor skære små stykker af gangen og knække dem af undervejs. Da vi havde skåret formen ud, skulle den bøjes. Vi kom til ind i ovnen i 2 minutter og forsøgte de første gange at bøje nedover en kop. Som man kan se på billedet, lykkedes det ikke så godt.
Herefter forsøgte vi os med en skål. Vi varmede akrylen op og pressede den ned i skålen. Desværre har hverken Michael og jeg så godt styr på matematikken. Vi burde måske have lavet nogle geometriske udregninger som forarbejde. Men eftersom regning ikke ligefrem ligger inden for vores kompetenceområder, valgte vi bare at prøve os frem. Derfor fik skålen nogle fine små folder og dermed et særdeles kunstnerisk udtryk:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar